Er du klar til en hverdag med teknik, fejlfinding, service og nye udfordringer? Så læs med her!

Hos Borum A/S leder vi efter en ny kollega, der har lyst til at arbejde med avanceret teknik, kvalitetskontrol og service i en dansk virksomhed med kunder over hele verden. Du får en alsidig hverdag, hvor du både tester nye maskiner og hjælper med fejlfinding og support – og der er også mulighed for at komme at lave service på vores maskiner i udlandet.

 

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Service og reparation af maskiner og hydrauliske, pneumatiske og elektriske systemer
  • Test og udgangskontrol af vores vejstribemaskiner, inden de sendes ud i verden
  • Teknisk support og vejledning til kunder (når du er godt oplært)
  • Mulighed for at lave service på vores maskiner – både i Danmark og udlandet

 

Hvem er du?

  • Du har en baggrund som automekaniker, landbrugsmaskinmekaniker eller lignende
  • Du har gerne erfaring med hydraulik, pneumatik og el-teknik
  • Du er teknisk stærk, kvalitetsbevidst, struktureret og ansvarsfuld
  • Du kan arbejde selvstændigt, men trives også i et team
  • Du kan begå dig på engelsk

 

Hvad kan vi tilbyde

  • En grundig oplæring i vores systemer og produkter
  • En hverdag med masser af teknisk variation og mulighed for faglig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med uformel tone og hjælpsomme kolleger
  • Løn efter kvalifikationer, fritvalgslønkonto, god pensionsordning og sundhedsforsikring

Hvem er vi?

Borum A/S er en af verdens førende producenter af vejstribemaskiner. Vi udvikler og bygger alt her i Danmark – og vi er stolte af at levere maskiner, der sætter standarden for vejmarkering og sikkerhed globalt.

 

Er du klar til at blive en del af holdet?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig! Send din ansøgning og CV til vores HR-ansvarlige, Pernille Mogensen, på psm@borum.as – jo før, jo bedre, for vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål eller vil du bare gerne høre lidt mere om jobbet, så giv vores servicekoordinator, Mark Lund, et kald på 27 80 12 92 – han tager gerne en snak.

Ansættelsessted

Højvangsvej 10, Hadbjerg, 8370 Hadsten.

BORuM ON SOCIAL MEDIA

Follow us on these social platforms