Vil du omsætte tekniske idéer til præcise tegninger?

Hos Borum udvikler og producerer vi vejstribemaskiner til kunder over hele verden. Vores maskiner er kendt for høj kvalitet, driftssikkerhed og lang levetid - og det stiller høje krav til vores tekniske dokumentation. Derfor søger vi en teknisk tegner, der vil være med til at skabe et korrekt og brugbart grundlag for produktion, montage og leverandører.

Tæt på produktet - tæt på produktionen

Som teknisk tegner bliver du en del af vores R&D-team og arbejder tæt sammen med vores ingeniører. Din primære opgave er at omsætte deres idéer og konstruktioner - både i forbindelse med nyudviklinger og forbedringer af eksisterende produkter - til præcise 3D-modeller, arbejds- og samlingstegninger, styklister og stamdata, som anvendes i vores montage og hos vores leverandører. Samtidig får du en PTA-orienteret rolle, hvor du håndterer produktionstekniske ændringer og ECR-sager i dialog med planlægning og montage. Afdelingen modtager desuden input fra service og salg om kundernes behov og udviklingen i markedet.

Dine primære opgaver bliver:

:: Udarbejde og vedligeholde 3D-modeller samt arbejds- og samlingstegninger i SolidWorks.

:: Oprette og vedligeholde varekort og styklister i Business Central 365.

:: Håndtere produktionstekniske ændringer og ECR-sager på baggrund af ønsker fra planlægning og montage.

:: Bidrage til løbende produktionstekniske forbedringer.

:: Bidrage med 3D-modeller, tegninger og produktdata til både nyudviklinger og forbedringer af eksisterende produkter.

:: Sikre sammenhæng og kvalitet på tværs af tegninger, styklister og produktdata.

 

Vi leder efter dig, som:

:: Har en relevant teknisk uddannelse, fx som teknisk designer eller produktionsteknolog - eller tilsvarende kvalifikationer.

:: Har stærke kompetencer i SolidWorks - gerne på superbrugerniveau - og erfaring med arbejds- og samlingstegninger.

:: Har forståelse for mekaniske dele og fremstillingsmetoder som pladebuk og laserskæring samt kendskab til maskinkomponenter, herunder hydraulikkomponenter og fittings.

:: Har erfaring med Business Central 365 og kan arbejde selvstændigt med varekort og styklister.

:: Har erfaring med eller forståelse for produktionstekniske ændringer og ECR-sager.

:: Arbejder struktureret og detaljeorienteret og følger opgaver til dørs.

:: Trives med tværfagligt samarbejde og kommunikerer klart med både tekniske og ikke-tekniske kolleger.

:: Taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Hos Borum får du:

:: Faglig indflydelse på produkter og arbejdsprocesser i en virksomhed med egen udvikling og produktion.

:: En hverdag som en del af R&D-teamet med tæt kontakt til kolleger på tværs af organisationen.

:: Korte beslutningsveje, tillid og ansvar for egne opgaver.

 

Vil du også være en del af Borum-teamet?

:: Send din ansøgning og CV til info@borum.as. Vi holder samtaler løbende.

:: Arbejdsstedet er Borum A/S, Højvangsvej 10, 8370 Hadsten (mellem Randers og Aarhus).

:: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte R&D Manager Jesper Norre Holm på 27 80 12 20.

Borum A/S er en af verdens førende producenter af vejstribemaskiner - udviklet og produceret i Danmark - og vi er stolte af at levere maskiner, der sætter standarden for vejmarkering og sikkerhed globalt

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til info@borum.as. Fortæl os kort, hvem du er, hvad du kan bidrage med, og hvorfor du har lyst til at blive en del af Borum.

BORuM ON SOCIAL MEDIA

Follow us on these social platforms